“Spændende til pladehylden”
http://jcklassisk.dk/art.aspx?id=2678

“Guitarens mange muligheder…

…I samme kategori hører en cd med Gantriis-Zimmermann Guitar Duo. Det er udvidende at høre to guitarister arbejde tæt sammen om de muligheder, som musikken får med flere stemmer og en fyldigere harmonisk vekslen. De to guitarister har tidligere spillet sammen i den københavnske Corona Guitar Quartet. På deres duet-plade er den vidt spændende geografi holdepunktet. Pinpoints, som cd’en hedder, tager os med på rejser rundt. Det gør allerede den nulevende Stephen Wingfields ”Teytá”, 11 minutters stille nuancer i et tematisk minimalsk mønster, som får én til at sige Steve Reich. Skiftet er ret voldsomt til noget dansk, Højskolesangbogen, Niels la Cours og Ingemanns ”Fred hviler over land og by” og Thomas Laubs og Jeppe Aakjærs ”Stille hjerte, sol går ned” og såmænd Egil Harders og Kaj Munks ”Den blå anemone” men i Svend Hedegaards arrangementer, som giver de enkle til dels nostalgiske melodier et frisk pust med blandt andet nye harmoniseringer. Der er tre spanske melodier af Mompou overført fra klaver til guitarer af Gantriis selv. Den store argentiner Piazzola er der også. Der er mere ny musik, John Frandsens ”Nocturnal procession”, som jeg vil kalde små otte minutters livsbekræftende begravelsesmusik. Der er mange udtryk at høre for liv på denne cd. Sikke en dag med guitar-plader.
Pinpoints med Gantriis-Zimmermann Guitar duo. Albany Troy 1688. 53 minutter.”
– John Christiansen